Den 15. marts blev CO2-grænsereguleringsmekanismen (CBAM, også kendt som EU-kulstoftarif) foreløbigt godkendt af EU-rådet.Det er planlagt at blive officielt implementeret fra 1. januar 2023, der fastsætter en tre-årig overgangsperiode.Samme dag vedtog finansministrene fra de 27 EU-lande på Det Europæiske Råds møde for økonomiske og finansielle anliggender (Ecofin) forslaget om kulstoftold fra Frankrig, det roterende formandskab for Det Europæiske Råd.Det betyder, at EU-medlemsstaterne støtter gennemførelsen af ​​kulstoftoldpolitikken.Som verdens første forslag til at håndtere klimaændringer i form af kulstoftariffer, vil CO2-grænsereguleringsmekanismen have en vidtrækkende indvirkning på den globale handel.Det forventes, at EU's kulstoftold i juli i år vil gå ind i trepartsforhandlingsfasen mellem Europa-Kommissionen, Det Europæiske Råd og Europa-Parlamentet.Hvis det går glat, vil den endelige lovtekst blive vedtaget.
Begrebet "kulstoftold" er aldrig blevet implementeret i reel stor skala, siden det blev fremsat i 1990'erne.Nogle forskere mener, at EU's kulstoftold enten kan være en særlig importtold, der bruges til at købe EU's importlicens eller en indenlandsk forbrugsafgift, der pålægges kulstofindholdet i importerede produkter, hvilket er en af ​​nøglerne til succesen med EU's grønne nye del.I henhold til EU's kulstoftoldkrav vil den opkræve afgifter på stål, cement, aluminium og kunstgødning importeret fra lande og regioner med relativt løse kulstofemissionsrestriktioner.Overgangsperioden for denne mekanisme er fra 2023 til 2025. I overgangsperioden er der ikke behov for at betale tilsvarende gebyrer, men importører skal indsende certifikater for produktimportmængde, kulstofemissioner og indirekte emissioner og kulstofemissionsrelaterede gebyrer betalt af produkter i oprindelseslandet.Efter udløbet af overgangsperioden skal importører betale relevante gebyrer for CO2-emissioner fra importerede produkter.På nuværende tidspunkt har EU krævet, at virksomhederne selv vurderer, beregner og rapporterer produkternes CO2-fodaftryksomkostninger.Hvilken virkning vil gennemførelsen af ​​EU's kulstoftold have?Hvad er problemerne med gennemførelsen af ​​EU's kulstoftariffer?Dette papir vil kort analysere dette.
Vi vil fremskynde forbedringen af ​​CO2-markedet
Undersøgelser har vist, at under forskellige modeller og forskellige skattesatser vil opkrævningen af ​​EU's kulstoftariffer reducere Kinas samlede handel med Europa med 10 % ~ 20 %.Ifølge Europa-Kommissionens forudsigelse vil kulstoftariffer bringe 4 milliarder euro til 15 milliarder euro af "ekstra indkomst" til EU hvert år, og vil vise en stigende tendens år for år i en vis periode.EU vil fokusere på told på aluminium, kunstgødning, stål og elektricitet.Nogle forskere mener, at EU vil "spilde over" kulstoftariffer til andre lande gennem institutionelle bestemmelser, for at få en større indflydelse på Kinas handelsaktiviteter.
I 2021 udgjorde Kinas ståleksport til 27 EU-lande og Storbritannien 3,184 millioner tons, en år-til-år-stigning på 52,4 %.Ifølge prisen på 50 euro/ton på kulstofmarkedet i 2021 vil EU pålægge Kinas stålprodukter en kulstoftold på 159,2 millioner euro.Dette vil yderligere reducere prisfordelen ved Kinas stålprodukter, der eksporteres til EU.Samtidig vil det også fremme Kinas stålindustri for at fremskynde tempoet i dekarboniseringen og fremskynde udviklingen af ​​kulstofmarkedet.Under indflydelse af de objektive krav i den internationale situation og den faktiske efterspørgsel fra kinesiske virksomheder til aktivt at reagere på EU's CO2-grænsereguleringsmekanisme, fortsætter konstruktionspresset fra Kinas kulstofmarked med at stige.Det er et spørgsmål, der skal overvejes seriøst for rettidigt at fremme jern- og stålindustrien og andre industrier for at blive inkluderet i CO2-emissionshandelssystemet.Ved at fremskynde opbygningen og forbedre CO2-markedet kan en reduktion af mængden af ​​told, som kinesiske virksomheder skal betale for at eksportere produkter til EU-markedet, også undgå dobbeltbeskatning.
Stimulere væksten i efterspørgslen efter grøn strøm
Ifølge det nyligt vedtagne forslag anerkender EU's kulstoftarif kun den eksplicitte kulstofpris, som i høj grad vil stimulere væksten i Kinas efterspørgsel efter grøn energi.På nuværende tidspunkt vides det ikke, om EU anerkender Kinas nationale certificerede emissionsreduktion (CCER).Hvis EU's kulstofmarked ikke anerkender CCER, vil det for det første afskrække Kinas eksportorienterede virksomheder fra at købe CCER for at udligne kvoter, for det andet vil det forårsage mangel på kulstofkvoter og en stigning i kulstofpriserne, og for det tredje eksportorienteret virksomheder vil være ivrige efter at finde billige emissionsreduktionsordninger, der kan udfylde kvotehullet.Baseret på udviklingen af ​​vedvarende energi og forbrugspolitikken under Kinas "double carbon"-strategi har grønt strømforbrug vist sig at være det bedste valg for virksomheder til at håndtere EU's kulstoftariffer.Med den fortsatte vækst i forbrugerefterspørgslen vil dette ikke kun bidrage til at forbedre forbrugskapaciteten af ​​vedvarende energi, men også stimulere virksomheder til at investere i vedvarende energiproduktion.
Fremskynd certificeringen af ​​kulstoffattige og kulstoffrie produkter
På nuværende tidspunkt har ArcelorMittal, en europæisk stålvirksomhed, lanceret kulstofstål-certificering gennem xcarbtm-planen, ThyssenKrupp har lanceret blueminttm, et stålmærke med lav kulstofemission, Nucor steel, en amerikansk stålvirksomhed, har foreslået nul-kulstofstål-økonomi, og Schnitzer stål har også foreslået GRN steeltm, et stang- og trådmateriale.På baggrund af at accelerere realiseringen af ​​kulstofneutralisering i verden har Kinas jern- og stålvirksomheder Baowu, Hegang, Anshan Jern og stål, Jianlong osv. successivt udstedt en køreplan for kulstofneutralisering, holdt trit med verdens avancerede virksomheder inden for forskning i banebrydende teknologiske løsninger, og stræber efter at overgå.
Den reelle implementering står stadig over for mange forhindringer
Der er stadig mange hindringer for den reelle gennemførelse af EU's kulstoftold, og det gratis kulstofkvotesystem vil blive en af ​​de vigtigste forhindringer for legaliseringen af ​​kulstoftold.Ved udgangen af ​​2019 nyder mere end halvdelen af ​​virksomhederne i EU's CO2-handelssystem stadig gratis kulstofkvoter.Dette vil fordreje konkurrencen og er ikke i overensstemmelse med EU's plan om at opnå CO2-neutralitet i 2050.
Derudover håber EU, at man ved at pålægge kulstoftold med lignende interne kulstofpriser på lignende importerede produkter vil stræbe efter at være forenelige med de relevante regler i verdenshandelsorganisationen, især artikel 1 (mestbegunstigelsesbehandling) og artikel 3 ( ikke-diskriminerende princip for lignende produkter) i den generelle aftale om told og handel (GATT).
Jern- og stålindustrien er den industri med den største kulstofemission i verdens industrielle økonomi.Samtidig har jern- og stålindustrien en lang industriel kæde og bred indflydelse.Implementeringen af ​​kulstoftarifpolitikken i denne industri står over for store udfordringer.EU's forslag om "grøn vækst og digital transformation" er i bund og grund at forbedre konkurrenceevnen for traditionelle industrier såsom stålindustrien.I 2021 var råstålproduktionen i EU 152,5 millioner tons, og den for hele Europa var 203,7 millioner tons, med en år-til-år stigning på 13,7 %, hvilket svarer til 10,4 % af den samlede globale råstålproduktion.Det kan anses for, at EU's CO2-toldpolitik også forsøger at etablere et nyt handelssystem, formulere nye handelsregler omkring håndtering af klimaændringer og industriel udvikling og stræbe efter at blive indlemmet i verdenshandelsorganisationens system for at gøre det til gavn for EU .
I bund og grund er kulstoftold en ny handelsbarriere, som har til formål at beskytte EU's og endda det europæiske stålmarkeds retfærdighed.Der er stadig en overgangsperiode på tre år, før EU's kulstoftold virkelig er implementeret.Der er stadig tid for lande og virksomheder til at formulere modforanstaltninger.Den bindende kraft af internationale regler om kulstofemissioner vil kun stige eller ikke falde.Kinas jern- og stålindustri vil aktivt deltage i og gradvist mestre retten til at tale er en langsigtet udviklingsplan.For jern- og stålvirksomheder er den mest effektive strategi stadig at tage vejen til grøn og kulstoffattig udvikling, håndtere forholdet mellem udvikling og emissionsreduktion, fremskynde omdannelsen af ​​gammel og ny kinetisk energi, kraftigt udvikle ny energi, accelerere udvikling af grøn teknologi og forbedre konkurrenceevnen på det globale marked.